Tidsbestilling: 45 85 88 50 eller online

Allergi

HVAD ER ALLERGI ?

Normalt beskytter kroppens immunsystem os mod infektioner og andre sygdomme.

Hvis man er allergisk, kan immunforsvaret overreagere på normalt harmløse stoffer; kaldet allergener, fra for eksempel træer, græs, husstøvmider, dyrehår eller visse madvarer. Disse allergener kan forårsage en allergisk reaktion, hvis de indåndes eller spises.

Allergi bliver mere og mere udbredt verden over. Det skønnes, at omkring en fjerdedel af alle mennesker i Europa lider af luftvejsallergi; allergi som påvirker vejrtrækningen og luftvejene.

Halvdelen af disse er allergiske overfor græspollen.

ARVELIGHED

Allergi er til en hvis grad arvelig.

Hvis ingen af forældrene er allergiske er risikoen for at få allergi 10 %

Hvis en af forældrene lider af allergi er risikoen fordoblet.

Hvis begge forældrene lider af allergi er risikoen firdoblet.

MILJØ OG FOREBYGGELSE

De sidste 50 år er forekomsten af allergi steget kraftigt i de økonomisk velstillede lande.
Forskning tyder på, at dette er et kompliceret samspil mellem miljø faktorer og gener.
Det tyder på at tendensen til allergi grundlægges i den tidlige barndom.
Man kan ikke beskytte sit barn mod allergi ved speciel kost eller ved at undgå pollen eller kæledyr.

ALLERGIDIAGNOSE OG PRIKTEST

For at lægen kan iværksætte den rigtige behandling, er det vigtigt at vide, hvad patienten er allergisk overfor. Sygehistorien er meget vigtig sammenholdt med en priktest, hvor man provokerer immunsystemet med en række kendte rene allergener

I klinikken tester vi for:

3 slags pollen: birk, eng-rottehale (græs) og grå bynke
2 dyr: hund og kat
2 typer husstøvmider: Derm. Ptheronyssinus og Derm. Farianae
2 svampe: Alternaria og Aspergillus fugimatus

HØFEBER – POLLENALLERGI

Hvis man har pollen allergi, kan man opleve disse symptomer:

Omfanget af allergisymptomerne påvirkes af mængden af pollen i luften, som de forskellige træer og planter producerer på forskellige tider af året; pollensæsoner. Pollen mængden varierer fra dag til dag. Græspollentallet er f. eks. højest på varme tørre dage med svag vind.

Gode råd ved høfeber:

HUSSTØVMIDE ALLERGI

Husstøvmider er små mikroskopiske insekter, som tilhører edderkoppefamilien. De trives godt, hvor der er høj luftfugtighed, som f. eks i madrasser, puder, sengetøj, tøjdyr, polstrede møbler og tæpper.

Forholdsregler ved husstøvmideallergi:

ALLERGIVACCINATION, HYPOSENSIBILISERING

Ved allergivaccination påvirker man immunsystemet, således at man får færre allergiske symptomer og reducerer medicinbehovet. Hos op til 90 % opleves en mindskning i symptomerne. Allergivaccination virker længe efter at behandlingen er afsluttet og forebygger forværring af allergien.

Man kan blive allergivaccineret mod:

Hvem har fordel af allergivaccination:

Hvordan foregår allergivaccination:
Det eller de allergener, der forårsager den allergiske reaktion, sprøjtes ind under huden. man starter med en meget lav dosis, som øges i takt med at kroppens tolerance øges. Behandlingen tager 3-5 år og udføres ikke i klinikken, men vi henviser gerne videre til denne behandling

Behandling med tabletter:
Udover behandling med injektion er det muligt at blive vaccineret over for græspollen, træpollen og husstøvmider, som er en smeltetablet, som man dagligt lægger under tungen. For alle tabletter gælder det, at tabletten skal tages én gang dagligt og første tablet skal altid indtages hos en læge med erfaring i allergiske sygdomme. Herefter skal man fortsætte med at tage tabletten hver dag hele året i tre år.

Ved allergi over for græs, bør vaccinationen indledes senest 16 uger før den forventede start på græspollensæsonen. Hvis behandlingen opstartes de 16 uger før sæsonen, kan man forvente en effekt på symptomerne allerede i den første sæson.

Oplever man herefter ingen effekt i løbet af græspollensæsonen, kan det være relevant at drøfte behandlingen med lægen. Tilsvarende bør man drøfte behandlingen mod husstøvmideallergi med lægen, hvis der ikke er effekt efter et års behandling.
Bivirkninger ved tabletbehandlingen er hyppige, men oftest milde til moderate. Lokale gener i mundhulen, herunder kløe forekommer ofte. For de flestes vedkommende fortager bivirkningerne sig efter nogle minutter til timer, og de vil som regel primært forekomme i starten af behandlingen.