Klinikken undersøger for og behandler allergi.
HVAD ER ALLERGI ?
Normalt beskytter kroppens immunsystem os mod infektioner og andre sygdomme.
Hvis man er allergisk, kan immunforsvaret overreagere på normalt harmløse stoffer; kaldet allergener, fra for eksempel træer, græs, husstøvmider, dyrehår eller visse madvarer. Disse allergener kan forårsage en allergisk reaktion, hvis de indåndes eller spises.
Allergi bliver mere og mere udbredt verden over. Det skønnes, at omkring en fjerdedel af alle mennesker i Europa lider af luftvejsallergi; allergi som påvirker vejrtrækningen og luftvejene. Halvdelen af disse er allergiske overfor græspollen.
ARVELIGHED
Allergi er til en hvis grad arvelig.
Hvis ingen af forældrene er allergiske er risikoen for at få allergi 10 %
Hvis en af forældrene lider af allergi er risikoen fordoblet.
Hvis begge forældrene lider af allergi er risikoen firdoblet.
MILJØ OG FOREBYGGELSE
De sidste 50 år er forekomsten af allergi steget kraftigt i de økonomisk velstillede lande.
Forskning tyder på, at dette er et kompliceret samspil mellem miljø faktorer og gener.
Det tyder på at tendensen til allergi grundlægges i den tidlige barndom.
Man kan ikke beskytte sit barn mod allergi ved speciel kost eller ved at undgå pollen eller kæledyr.
Dog anbefaler man følgende forholdsregler for at forbygge allergi:
– Alle børn, især spædbørn, skal ikke udsættes for tobaksrøg. Hold hjemmet røgfrit.
– Spædbørn bør ikke have andet end modermælk i de første 6 måneder. Fortsat amning kan have mange fordele, men der er ikke bevis for, at det beskytter mod allergi
– Hvis barnet har risiko for at arve en allergisk sygdom og moderen ikke kan amme, skal barnet i de første 4-6 måneder have en særlig modermælkserstatning uden indhold af de mælkestoffer, som kan give komælksallergi.
ALLERGIDIAGNOSE OG PRIKTEST
For at lægen kan iværksætte den rigtige behandling, er det vigtigt at vide, hvad patienten er allergisk overfor. Sygehistorien er meget vigtig sammenholdt med en priktest, hvor man provokerer immunsystemet med en række kendte rene allergener:
– Et antal dråber hver indeholdende et allergen (f.eks. pollen, kat, husstøvmide) placeres i en lang række på underarmens inderside
– Med en lancet prikker man gennem dråberne på huden. En ny lancet anvendes for hver dråbe. Overflødig væske tørres væk med en serviet
– Herefter venter man i 15 min. I denne periode kan det begynde at klø på armen
– Resultatet aflæses. Hvis man f.eks. er allergisk overfor birk, har man en rød plet, der hvor birkeallergenet har været.
I klinikken tester vi for:
3 slags pollen: birk, eng-rottehale(græs) og gråbynke
4 dyr: hest, hund, kanin og kat
2 typer husstøvmider: Derm. ptheronyssinus og Derm. farianae
2 slags skimmelsvampe: Alternaria alternata og Cladosporium herbarium
Dette er de mest almindelige allergener i Nordeuropa
HØFEBER – POLLENALLERGI
Hvis man har pollen allergi, kan man opleve disse symptomer:
– løbende næse
– nysen
– kløe
– rindende, kløende øjne.
Dette kaldes høfeber.
Omfanget af allergisymptomerne påvirkes af mængden af pollen i luften, som de forskellige træer og planter producerer på forskellige tider af året; pollensæsoner. Pollen mængden varierer fra dag til dag. Græspollentallet er f. eks. højest på varme tørre dage med svag vind.
Gode råd ved høfeber:
– Lyt til dagens pollental; radio, TV, internettet, www.astma-allergi.dk
– Undgå unødig udsættelse for store mængder pollen. Gå ikke ind i en birkeskov, sæt dig ikke under en birk, skær ikke birkegrene. Gå ikke ud på en eng eller græsplæne, når græspollen sæsonen er værst. Pluk og riv ikke græs sammen, når det blomstrer.
– Luft ud tidligt på morgenen eller sent om aftenen. På disse tidspunkter er der mindst pollen i luften. Hold helst vinduerne lukket resten af tiden.
– Brug pollen filter i bilen, og hold vinduerne lukket
– Undgå kraftig fysisk anstrengelse som f.eks løb, da det kan udløse astma ved høje pollental, eller sørg først for at man har en velfungerende forbyggende astma behandling
– Ryg ikke og undgå tobaksrøg, da det forværrer allergi symptomerne
– Hvis man får hoste, åndenød eller bilyde ved vejrtrækningen, er det tegn på astma. Kontakt lægen for behandling.
BEHANDLING AF HØFEBER
– Ved lette og moderate intermitterende symptomer er antihistaminer en enkel og god behandling
– Antihistamin findes både som tabletter, næsespray og øjendråber. Tabletter har den fordel, at de hjælper både mod næse- og øjensymptomer, samt kløe i f. eks. ganen, ørerne eller huden
– Er generne lette eller kortvarige, er det ofte tilstrækkeligt at tage antihistamin efter behov
– Antihistamin virker dog mest effektivt, hvis det tages dagligt i hele pollensæsonen, uanset om man mærker symptomer eller ej
– Ved længerevarende allergisk snue, og især hvis hovedproblemet er tilstoppet næse, er behandling med næsespray med et binyrebarkhormonlignende lægemiddel den mest effektive behandling. Denne type næsespray skal tages som en daglig forbyggende behandling gennem hele sæsonen
– Ved sværere høfeber og hvis der både er næse- og øjengener hjælper det at kombinere antihistamin tabletter og ovennævnte næsesprayer
– Hvis allergien er værst i øjnene anvendes særlige øjendråber mod allergi. De hjælper bedst, hvis de tages forebyggende hver morgen og aften
HUSSTØVMIDE ALLERGI
Husstøvmider er små mikroskopiske insekter, som tilhører edderkoppefamilien. De trives godt, hvor der er høj luftfugtighed, som f. eks i madrasser, puder, sengetøj, tøjdyr, polstrede møbler og tæpper.
Forholdsregler ved husstøvmideallergi:
– Undgå høj luftfugtighed i boligen, især i soveværelset. Luftfugtigheden kan måles med et hygrometer. Hold luftfugtigheden under 50 % i så stor en del af året som muligt, gerne under 40-45 % i de koldeste vintermåneder. Luftfugtigheden sænkes ved at undgå vandfordampere på radiatorerne, ved at tildække akvarier, ved ikke at tørre tøj indendørs og ved at sørge for god udluftning fra køkken og badeværelse.
– Luft ud med gennemtræk i 5-10 min mindst 2 gange dagligtsamt ved behov efter bad, vask og madlavning
– Et ventilationsanlæg kan overvejes
– Soveværelset skal være let at gøre rent. Hav ikke støvsamlende tæpper, møbler og puder
– Vask sengetøjet 2-4 gange om måneden på et program ved 60 grader
– Vask dyne, hovedpude og sengetæppe ved 60 grader hver 3. måned
– Vask rullemadras ved 60 grader hver anden måned eller oftere
– Børns sovedyr kan også indeholde mange mider og de bør derfor også vaskes regelmæssigt ved 60 grader
– En gammel madras kan indeholde mange mider, og bør derfor skiftes ud. Et særligt allergibetræk til madras og hovedpude kan hindre kontakt med mideallergenerne
– Støvsug madras og sengebund en gang imellem.
ALLERGIVACCINATION, HYPOSENSIBILISERING
Ved allergivaccination påvirker man immunsystemet, således at man får færre allergiske symptomer og reducerer medicinbehovet. Hos op til 90 % opleves en mindskning i symptomerne. Allergivaccination virker længe efter at behandlingen er afsluttet og forebygger forværring af allergien.
Man kan blive allergivaccineret mod:
– birk
– græs
– gråbynke
– husstøvmider
– pelsdyr: hund, kat, hest
– bi og hveps
Hvem har fordel af allergivaccination:
– hvis man på trods af medicinering oplever allergisymptomerne som besværende
– hvis man i lange perioder har behov for symptomdæmpende medicin
– hvis man har høfeber og astma med begyndende besvær fra lungerne såsom hoste og trykken for brystet
– hvis man har bivirkninger fra symptomdæmpende medicin
Hvordan foregår allergivaccination:
Det eller de allergener, der forårsager den allergiske reaktion, sprøjtes ind under huden. man starter med en meget lav dosis, som øges i takt med at kroppens tolerance øges. Behandlingen tager 3-5 år og udføres ikke i klinikken, men vi henviser gerne videre til denne behandling
Behandling med tabletter
Ud over behandling med injektion er det muligt at blive vaccineret over for græspollen og husstøvmider med en smeltetablet, som man dagligt lægger under tungen. For begge tabletter gælder det, at tabletten skal tages én gang dagligt og første tablet skal altid indtages hos en læge med erfaring i allergiske sygdomme. Herefter skal man fortsætte med at tage tabletten hver dag hele året i tre år.
Ved allergi over for græs, bør vaccinationen indledes senest 16 uger før den forventede start på græspollensæsonen. Hvis behandlingen opstartes de 16 uger før sæsonen, kan man forvente en effekt på symptomerne allerede i den første sæson.
Oplever man herefter ingen effekt i løbet af græspollensæsonen, kan det være relevant at drøfte behandlingen med lægen. Tilsvarende bør man drøfte behandlingen mod husstøvmideallergi med lægen, hvis der ikke er effekt efter et års behandling.
Bivirkninger ved tabletbehandlingen er hyppige, men oftest milde til moderate. Lokale gener i mundhulen, herunder kløe forekommer ofte. For de flestes vedkommende fortager bivirkningerne sig efter nogle minutter til timer, og de vil som regel primært forekomme i starten af behandlingen.