I klinikken lægger vi dræn i trommehinderne og fjerner polypper på børn.
BEDØVELSE
Det er en speciallæge i anæstesi (narkose), der bedøver børnene. Han hedder Carl Johan Erichsen.
Barnet bedøves ved at Carl Johan lægger en tynd plastmaske over barnets næse og mund. Herved indånder barnet en blanding af narkosemiddel (SEVORANE) og mindst 50% ilt på fri respiration,– dvs. barnet trækker selv vejret under hele forløbet. Narkosen kan sammenlignes med en god søvn, hvor banet er ubevidst og smertefri.
Under opvågningen vil barnet blive fulgt af social- og sundhedsassistent Jannie Meincke.
Det er vigtigt for dit barns oplevelse af operationen, at I har talt om, hvad der skal ske. Mange børn bliver utrygge, hvis de oplever, at mor eller far viser angst eller manglende accept.
Det er vigtigt at barnet FASTER fra de aftalte tidspunkter.
Ellers vil det planlagte indgreb blive aflyst.
FASTEREGLER:
- Børn skal faste 6 TIMER før operationen. Man må ikke børste tænder.
- Børn må indtil 2 TIMER før operationen få SMÅ mundfulde vand eller saft, IKKE MÆLKEPRODUKTER, VAND MED BRUS eller JUICE. Ej heller TYGGEGUMMI.
- Dette er hensyn til narkose sikkerheden og især for at undgå opkastning under narkosen.
For ikke at friste, er det vigtigt at fjerne al spiseligt; f.x. tyggegummi, frugt fade og dyremad, så barnet ikke selv kan tage noget. - Overholdes det IKKE, vil barnet IKKE blive opereret.
- 1 time inden I møder i klinikken, skal barnet have en stikpille paracetamol, panodil eller pinex, der svarer til barnets vægt.
Det er en god ide at få tisset inden operationen.
ANLÆGGELSE AF DRÆN
Dette gøres i en kortvarig fuld bedøvelse.
Drænene er små.ca 2 x 2 mm silicone ”trisser”, som lægges ind gennem et lille snit i trommehinden, efter at mellemørevæsken er suget ud med mikrosug.
Kort efter indgrebet kan familien tage hjem. Hjemtransport skal være i bil, gerne med to voksne. Barnet kan være lidt træt, men vil hurtigt have det som vanligt.
Sålænge barnet har dræn, er det bedst at undgå at barnet får hovedet under vand, ellers kan barnet få mellemørebetændelse.
Ører – raske eller drænbehandlede – skal være tørre.
Drænene bliver afstødt fra trommehinden i løbet af 5-8 mdr. Der er en lille risiko for at der herefter er hul i trommehinden og hørenedsættelse.
FJERNELSE AF POLYPPER
Når der er fjernet polypper, vil der kunne forekomme lidt blodigt opspyt. Selvom risikoen er lille, er der altid en risiko for blødning. Det er derfor vigtigt, at barnet holdes i ro så meget som muligt på dagen for indgrebet, samt dagen efter. Hjemtransport skal være i bil med to voksne. De første timer efter operationen skal barnet ligge ned. Barnet må på dagen og den følgende dag kun få flydende kost og kølige ting. Det er en god ide med saft og masser af is, helst sodavandsis. 3. dagen skal de have blød kost.
En lille blødning eller blodtilblandet spyt er normalt. Hvis der undtagelsesvis kommer kraftig blødning, vil det ses som frisk lyserød blødning gennem næse eller mund. Banet skal da sutte på isterninger. Husk at have isterninger klar i fryseren. Hvis blødningen IKKE stopper skal skal I ringe 112. Ved vedvarende blødning kan det være nødvendigt med indlæggelse på øre-næse-halsafdeling.
SMERTEBEHANDLING
Paracetamol; stikpille, til at afhjælpe lette smerter. Efter operation kan det gives både som mikstur og tablet