ANATOMI
Øret opdeles  i ydre øre, øregang, trommehinde, mellemøre og indre øre.
Mellemøret er beklædt med slimhinde og indeholder de tre mellemøreknogler: hammeren, ambolten og stigbøjlen, som forbinder trommehinden med det indre øre.
Disse tre knogler  kaldes tilsammen ”øreknoglekæden” eller den mekaniske lydtransmision til indre øre.
Det indre øre består af sneglen og labyrinten, som forsynes med hver sin nerve til hjernen via den forlængede rygmarv. 

Den mest almen kendte lidelse i disse organer er den dobbeltsidige aldersbetingede hørenedsættelse. Den kommer til os alle i større eller mindre grad. Den kan være ledsaget af en irriterende øresusen (TINNITUS) eller ukarakteristisk svimmelhed. 

I klinikken laves høreprøve i en lydtæt box.
Hvis det skønnes nødvendigt findes både hørelsen for mellemøret og hørelsen for det indre øre.
Derudover laves en skelnetest, dvs. evnen til at genkende ord.


SYGDOMME

I YDRE ØRE OG ØREGANG:
Er som regel smertefulde infektioner, oftest  med en forureningsbakterie.
Øret eller øregangen er i forvejen ofte sæde for eksem med kløe, og enhver manipulation med fremmedlegemer (f.x. vatpinde eller clips) gør kun tilstanden værre. Skånsom oprensning og behandling med lokalmidler er oftest nok.
Kun sjældent må man gribe til antibiotikabehandling.
– men lidelsen kan gøre rigtig ondt !

TROMMEHINDEN:
Er sjældent syg i sig selv. Der kan dog udvikle sig en blærelignende ”skoldkop”  på selve trommehinden.
Dette er en virusinfektion, som kan afhjælpes med punktur af blæren og øredråber.
Oftere er trommehinden påvirket af en i mellemøret pågående infektion.

MELLEMØREBETÆNDELSE:
Næsten alle børn vil på et eller andet tidspunkt få mellemørebetændelse – ofte, men ikke altid i forbindelse med forkølelse.
Symptomerne er smerter/ubehag i ørene. Hos små børn, der endnu ikke kan fortælle, hvor de har ondt, kan sygdommen vise sig ved at barnet er ked af at blive lagt ned.
Ved mellemørebetændelse er der virus eller bakterier i væsken i mellemørerne, og der vil ofte være feber.
Diagnosen stilles af lægen eller øre-næse-halslægen, der undersøger barnets ører og eventuelt supplerer med en trykmåling af mellemøret.
De fleste tilfælde af mellemørebetændelse går over af sig selv i løbet af et par dage.
Ved feber eller smerter ud over 2-3 dage kan sygdommen behandles med antibiotika.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at prikke hul på trommehinden. Hos nogle springer trommehinden af sig selv. Den vokser som regel hurtigt sammen igen. Nogle uger efter bør barnet kontrolleres hos øre-næse-halslægen, for at se om mellemøretrykket og hørelsen atter er normaliseret.

VÆSKE I MELLEMØRERNE:
Mange børn har i kortere eller længere perioder væske i mellemørerne. Tilstanden opstår ofte i forbindelse med forkølelse eller efter mellemørebetændelse.
Symptomerne er dårlig hørelse og ”propper” i ørerne.
Sprogudviklingen kan være langsom eller gå i stå, BOEL-prøven klares ikke, barnet skruer op for TV osv. Barnet kan blive indadvendt og vil ikke så gerne lege med kammeraterne.
Der kan også være andre symptomer; barnet sover ikke så godt om natten, vil ikke lægges ned – hverken på puslebordet, eller når det skal sove. Barnet virker ikke så glad som tidligere, er ”umulig” og opførslen bliver småbarnlig, barnet hører slet ikke efter mere, er aggressiv eller passiv. Symptomerne kan være meget plagsomme både for barnet og omgivelserne.
Den endelige diagnose stilles af lægen eller øre-næse-halslægen, der undersøger  ørerne og foretager trykmåling, som afslører, om trommehinden kan bevæge sig. Endelig fortages måling af hørelsen, eneten ved en rigtig høreprøve hos børn, der er store nok til at deltage, eller ved hjælp af et apparat, der kan måle hørelsen uden barnets medvirken.
Væske i mellemørerne giver øget risiko for at få mellemørebetændelse, og både trommehinder og mellemører kan tage skade, hvis tilstanden er langvarig.
Ved at puste luft ud i ørerne dagligt i en længere periode kan væsken forsvinde. Fra 3-4 årsalderen kan børn lære at puste en ballon op med næsen: Otovent. Endnu større børn kan lukke munden, holde sig for næsen og puste luft ud i ørerne; trykudligne, Valsalvas manøvre.

DRÆN I TROMMEHINDERNE:
Ved gentagne mellemørebetændelser eller en langvarig tilstand med væske i mellemørerne, anbefales det at få lagt dræn i trommehinderne.
Dette gøres i en kortvarig fuld bedøvelse.
Drænene er små.ca 2 x 2 mm silicone ”trisser”, som lægges ind gennem et lille snit i trommehinden, efter at mellemørevæsken er suget ud med mikrosug.
Kort efter indgrebet kan familien tage hjem. Barnet kan være lidt træt, men vil hurtigt have det som vanligt. I hjemmet er der ingen restriktioner
Husk dog at et øre – raskt eller behandlet med dræn  – skal være tørt.

VEDRØRENDE DRÆN OG VAND ANBEFALER VI:

  • ingen beskyttelse i havvand eller rent søvand
  • vandafvisende vat fastholdt med papirplaster (3 M) eller special ørepropper ved badning i swimmingpools eller svømmehal.
  • undgå sæbevand direkte i ørene under badning.
  • undgå i videst mulig omfang dykning

Der kan købes ørepropper og et pandebånd på. www.earbandit.dk
Trommehindedrænene kontrolleres hver 3. mdr, indtil de er udstødt .
Dette sker typisk efter 6-8 mdr.
Flåd fra et øre skal behandles senest indenfor 1 uge.

FOREBYGGELSE AF MELLEMØREBETÆNDELSE OG VÆSKE I ØRERNE:

  • Undgå rygning i hjemmet –: også under emhætten , i andre lokaler eller på terrassen
  • Pasning. Jo flere børn der passes sammen – jo større risiko
  • Arv: søskende til et ”ørebarn” har større risiko for øreproblemer
  • Drenge er mere udsatte end piger
  • God håndhygiejne; både barnet og alle andre i barnets omgivelser
  • Sørge for at holde fødderne tørre og varme
  • God plads omkring sig, også når man sover
  • Frisk luft uden at fryse

HØREAPPARAT
I Danmark kan man, hvis det skønnes nødvendigt, erhverve sig høreapparater på 3 måder:

  1. Efter en høreundersøgelse kan ørelægen henvise til regionens audiologiske afdelinger, Hillerød eller Bispebjerg, hvor man GRATIS kan få et høreapparat. Service er inkluderet. Apparatet skal efter endt brug afleveres/ombyttes til nyt. Man kan få nye høreapparater hver 4. år.
  2. Man kan også blive henvist til en praktiserende ørelæge, som udleverer høreapparater GRATIS, dvs betalt af regionen, som ved udlevering på de audiologiske afdelinger.
  3. Man kan efter en høreprøve hos en ørelæge gå til en privat forhandler, hvor man kan købe et høreapparat. Der ydes tilskud fra det offentlige, ligesom privat sygesikring også giver tilskud. Der kan gives tilskud, hvis det gamle apparat er mere end 4 år gammelt.

Den enkeltsige hørenedsættelse, med eller uden øresusen, skal udredes nærmere. Hvis hørelsen på de to ører ikke er ens, skal man forsøge at finde årsagen til dette. Det er vigtigt at forstå, at undersøgelsen i sådanne tilfælde er    tidskrævende og at supplerende undersøgelser kan have lang ventetid.

Link til Sundhedstyrelsens Pjece om: “Høreapparat til voksne”: www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/pjece-hoeretab

 

TINNITUS
Alle lyde i ørerne, som ikke kan høres af andre end en selv, kaldes tinnitus.
Tinnitus er ikke en sygdom i sig selv.
Næsten alle mennesker kender til det fænomen, at der kortvarigt kan være en tone for øret eller ørene.
Hvis man placerer 100 mennesker i et såkaldt lyddødt rum uden udefra kommende lyde, vil 95 af dem berette, at de alligevel hører forskellige former for lyde.
Lydene, der faktisk er temmelig svage, kommer fra det indre øre eller hørenerven.
Nogle kalder lydene ”hjernens egen musik”, mens andre kalder det for ”djævlens orkester”.
Tinnitus kan skyldes støjskade, som kan være kommet længe inden tilstanden opstår. 

SYMPTOMER
Hos folk, der lider af tinnitus, høres lydene i det daglige, og for den enkelte kan det være meget generende.
Ofte vil det være mest generende i begyndelsen, og selv om tinnitus ikke ændrer sig, vil generne blive mindre for som regel til sidst at forsvinde;
Man har så vænnet sig til ørets egne lyde. Lydene er mest generende, når man er i stille omgivelser, f.eks. når man skal lægge sig til at sove.

Hvis man har generende tinnitus, vil man blive undersøgt hos øre-næse-halslægen, som undersøger alle hjernenerverne og laver en høreprøve.
Tinnitus kan være forbundet med hørenedsættelse i især de lyse toner.
Ørets egne lyde høres tydeligere, fordi baggrundsstøjen høres mindre tydeligt.

I ganske enkelte tilfælde skyldes tinnitus sygdomme i mellemøre eller på hørenerven, hvilket vil blive be- eller afkræftet ved undersøgelsen hos specialisten, evt. suppleret med yderligere undersøgelser på en hospitalsafdeling.


BEHANDLING
Der findes ikke nogen egentlig behandling mod tinnitus, men problemet kan afhjælpes på forskellige måder.
Ofte vil det være beroligende at få at vide, at der ikke er tale om noget farligt.
Mange er bange for at have blodpropper eller svulster i hjernen eller andre alvorlige lidelser.
Nogle er bekymrede for at blive sindsyge, og andre er igen nervøse for at miste hørelsen.
Så galt går det dog som hovedregel ikke !

En måde at afhjælpe problemet på er, at overdøve lyden med andre lyde.
Hvis der er en ledsagende hørenedsættelse, kan selve det at få høreapparatet være nok til at fjerne lyden.
De færreste sover dog med høreapparatet på, så her kan løsningen være at have en radio med svag musik tændt, eller man kan købe en såkaldt ”lydpude”.
Hvis hørelsen er helt normal, kan man også hjælpes med en ”tinnitusmasker”.