Menu
Øret opdeles i ydre øre, øregang, trommehinde, mellemøre og indre øre.
Mellemøret er beklædt med slimhinde og indeholder de tre mellemøreknogler: hammeren, ambolten og stigbøjlen, som forbinder trommehinden med det indre øre.
Disse tre knogler kaldes tilsammen ”øreknoglekæden” eller den mekaniske lydtransmision til indre øre.
Det indre øre består af sneglen og labyrinten, som forsynes med hver sin nerve til hjernen via den forlængede rygmarv.
Den mest almen kendte lidelse i disse organer er den dobbeltsidige aldersbetingede hørenedsættelse. Den kommer til os alle i større eller mindre grad. Den kan være ledsaget af øresusen – tinnitus.
I klinikken laves høreprøve i en lydtæt box.
Hvis det skønnes nødvendigt findes både hørelsen for mellemøret og hørelsen for det indre øre.
Derudover laves en skelnetest, dvs. evnen til at genkende ord.
Er som regel smertefulde infektioner, oftest med en forureningsbakterie.
Øret eller øregangen er i forvejen ofte sæde for eksem med kløe, og enhver manipulation med fremmedlegemer (f.x. vatpinde eller clips) gør kun tilstanden værre. Skånsom oprensning og behandling med lokalmidler er oftest nok.
Kun sjældent må man gribe til antibiotikabehandling.
– men lidelsen kan gøre rigtig ondt !
Er sjældent syg i sig selv. Der kan dog udvikle sig en blærelignende ”skoldkop” på selve trommehinden.
Dette er en virusinfektion, som kan afhjælpes med punktur af blæren og øredråber.
Oftere er trommehinden påvirket af en i mellemøret pågående infektion.
Mellemørebetændelse rammer ofte børn, især ved forkølelse. Symptomer inkluderer øresmerter. Små børn kan blive grædende, når de lægges ned.
Sygdommen, forårsaget af virus eller bakterier, medfører ofte feber. Diagnosen stilles af lægen, som undersøger ørerne og måske måler trykket i mellemøret. Tilstanden heler normalt af sig selv inden for et par dage, men vedvarende feber eller smerter kan kræve antibiotika. I nogle tilfælde prikkes der hul på trommehinden, som regenererer hurtigt.
Efterfølgende bør barnets øre og hørelse kontrolleres.
Børn har ofte væske i mellemørerne, typisk efter forkølelse eller mellemørebetændelse, hvilket kan give dårlig hørelse og propper i ørerne.
Dette kan påvirke sprogudviklingen og føre til at barnet virker indadvendt og trækker sig fra social leg. Yderligere symptomer inkluderer dårlig søvn og ændret adfærd som aggression eller passivitet. Lægen eller øre-næse-halslægen stiller diagnosen ved at undersøge ørerne, måle trykket og hørelsen, enten med aktiv deltagelse fra barnet eller via et apparat. Langvarig væske i mellemørerne øger risikoen for mellemørebetændelse og for skader på trommehinden og i mellemøret.
Daglig luftpust ud i ørerne kan hjælpe med at fjerne væsken. Hos børn fra 4-5 års alderen ved brug af Otovent, hvor barnet puster en ballon op med næsen. Hos større børn ved Valsalva: holde sig for næsen og puste luft ud i ørerne med lukket mund – ”trykudligne”.
Ved gentagne mellemørebetændelser eller en langvarig tilstand med væske i mellemørerne, anbefales det at få lagt dræn i trommehinderne.
Dette gøres i en kortvarig fuld bedøvelse.
Drænene er små ca 2 x 2 mm silicone ”trisser”, som lægges ind gennem et lille snit i trommehinden, efter at mellemørevæsken er suget ud med mikrosug.
Kort efter indgrebet kan familien tage hjem. Barnet kan være lidt træt, men vil hurtigt have det som vanligt. I hjemmet er der ingen restriktioner
Husk dog at et øre – raskt eller behandlet med dræn – skal være tørt.
Alle lyde i ørerne, som ikke kan høres af andre end en selv, kaldes tinnitus.
Tinnitus er ikke en sygdom i sig selv.
Næsten alle mennesker kender til det fænomen, at der kortvarigt kan være en tone for øret eller ørene.
Hvis man placerer 100 mennesker i et såkaldt lyddødt rum uden udefra kommende lyde, vil 95 af dem berette, at de alligevel hører forskellige former for lyde.
Lydene, der faktisk er temmelig svage, kommer fra det indre øre eller hørenerven.
Nogle kalder lydene ”hjernens egen musik”, mens andre kalder det for ”djævlens orkester”.
Tinnitus kan skyldes støjskade, som kan være kommet længe inden tilstanden opstår.
I Danmark kan man, hvis det skønnes nødvendigt, erhverve sig høreapparater på 3 måder:
Den enkeltsige hørenedsættelse, med eller uden øresusen, skal udredes nærmere. Hvis hørelsen på de to ører ikke er ens, skal man forsøge at finde årsagen til dette. Det er vigtigt at forstå, at undersøgelsen i sådanne tilfælde er tidskrævende og at supplerende undersøgelser kan have lang ventetid.
© 2025 Olin Øre Næse Hals Klinik – Speciallæge Helle Olin Virum – Designet af Aveo web&marketing